Globale seniorer har året efter vedtagelsen af FNs verdensmål udarbejdet en pressemeddelelse om manglen på dansk opfølgen !
af Per Bo og Poul Brandrup
Som en del af formandskabet for FN’s Generalforsamling erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen målene for vedtagne. Han sagde ”Vi må leve op til vores fælles forpligtigelse. Danmark er klar til at gøre sin del for at opnå verdensmålene. Historien vil dømme os, hvis vi ikke gør det.”
Den 25. september sidste år blev ’Verdensmålene’ for bæredygtighed og udvikling vedtaget enstemmigt af 193 statsledere i FN.
Som en del af formandskabet for FN’s Generalforsamling erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen målene for vedtagne. Han sagde ”Vi må leve op til vores fælles forpligtigelse. Danmark er klar til at gøre sin del for at opnå verdensmålene. Historien vil dømme os, hvis vi ikke gør det.”
Målene anses for de mest ambitiøse i menneskehedens historie. De skal nås i 2030. Så vil det bl.a. være slut med ekstrem fattigdom, ulighed og fortsatte klimaforringelser. Hvis ikke vi når dem, er der en stor risiko for uoprettelige skader på vores planet!
Nu er det første år gået. Og mens Sverige og Tyskland allerede har fremlagt planer for hvilke forandringer, de vil gennemføre, er der i Danmark stort set intet sket!
I forbindelse med FN’s årlige klimamøde har Lars Løkke Rasmussen ganske vist lanceret planerne om en dansk ’Verdensmålsfond’. Men det skal mest dække over, at der ikke reelt er sket noget.
Tanken er ovenikøbet, at denne fond skal finansieres med midler, som tages fra den allerede stærkt beskårne udviklingsbistand.
Det haster derfor overordentligt meget med en sammenhængende handlingsplan for hvad civilsamfund, de mange interesseorganisationer, virksomheder og stat og kommuner skal gøre. Den har allerede lade vente på sig alt for længe.
Regeringen har netop fremlagt sin Helhedsplanen – for et stærkere Danmark til 2025. I forhold til Verdensmålene peger den i den helt forkerte retning!
Der er en eklatant mangel på forbedringer af klima, miljø, bæredygtig produktion og grøn energi. Men en række forslag, som giver større - ikke mindre – ulighed, f.eks. topskattelettelser.
Og fra 1. oktober træder beskæringer af kontanthjælpen i kraft. Hvilket er lodret i strid med verdensmålet om at mindske uligheden.
Vi i ’Globale Seniorer’ undrer os. Endda ganske meget. For nu er der kun 14 år til at Danmark, som de 192 andre lande, skal have løftet vores del af opgaven.
Vi må ikke glemme at vesten og Danmark, har bidraget mere til de globale klimaforandringer, end de fleste andre i verden. Vi har derfor en særlig forpligtelse til at bidrage med løsninger.
Og opgaven er enorm. Som FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon udtalte: ”Vi er den første generation, der kan afslutte fattigdom, og den sidste der kan forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne.
Lad os så komme i gang! Historien vil - ganske rigtigt - dømme os, hvis vi ikke når i mål