Læreren kan vælge at arbejde med nogle af de følgende øvelser for at spore eleverne ind på at skulle arbejde med demokrati og indarbejde demokratiske kommunikationsmetoder som kan bruges i andre tema sammenhæng.
Der arbejdes med at udvikle elevernes argumentionsevner, som de skal bruge i et demokratisk samfund. De skal kunne gennemskue argumenter og selv kunne argumentere, de skal stille forslag og vælge.
Øvelserne er samlet til brug fortrinsvis i overbygningen af Ellen Farr
Øvelserne lægger derfor op til at diskutere unge, demokrati og kulturmødet. Tilpasses til elever i overbygning eller gymnasiale uddannelser.
Som lærer kan man selv vurdere, om indholdet i øvelserne skal have en anden ordlyd, der har større relevans for ens egen klasse. Det kan fx være en aktuel sag, et godt citat, man støder på eller et tema, klassen gerne vil debattere. Metoden i øvelserne kan således benyttes til et andet og nyt indhold.
1. Associationsøvelse
Formål: Eleverne kan komme med deres umiddelbare bud på og forestillinger om temaet demokrati og drøfte det i fællesskab.
Tid: 20-30 minutter – afhængig af diskussionslyst.
En enkel gruppeøvelse med associationer kan sætte en diskussion i gang: Tegn en cirkel på et stort stykke papir. Inde i cirklen skrives ordet for det tema, klassen skal diskutere fx demokrati. Eleverne skriver på skift deres associationer til ordet demokrati ved at trække en streg ud fra cirklen og skrive den association, de får. Der kan også skrives videre ud fra andres ord. Samme metode som ved en mindmap. Når associationsstrømmen er slut, kan grupperne sammenligne deres papirer og diskutere ligheder og forskelle.
De kan på skift understrege et ord. Grøn streg for positivt ord, rød streg for negativt. Hvor mange af ordene er positive og hvor mange negative? Er I enige i vurderingen af det positive og negative?
Diskuter de forskellige opfattelser og holdninger til demokrati.
2. Firehjørneøvelse
(Aldersgrænserne i øvelsen refererer til en dansk sammenhæng. Hvis grænserne er anderledes i det land man feks arbejder sammen med eller diskuterer Rumænien og England, kan man blot ændre tallene.)
Formål: At få eleverne til at fremkomme med deres umiddelbare holdninger ved at stemme med fødderne.
Tid: Ca. 15 minutter
Ytringsfrihed hvornår?
Eleverne skal tage stilling til og diskutere, hvordan de vil udlægge artikel 13 i FN's Børnekonvention om barnets ytringsfrihed:
”Barnet har ytringsfrihed, det vil sige barnet har ret til at sige sin mening, til at opsøge og modtage information og til at videregive information.
Denne frihed kan kun begrænses, hvis det er nødvendigt af hensyn til andres rettigheder, statens sikkerhed eller den offentlige orden. Sådanne begrænsninger skal være fastlagt i lovgivningen.”
Børnekonventionens grænse for at være barn er 18 år.
Hvor går grænserne for børn i forhold til voksne? Skal man kunne stemme tidligere, end loven siger nu?
Firehjørneøvelse
I hvert af de fire hjørner i lokalet er der en overskrift. Det kunne være:
1. Unge skal have stemmeret, når de er 15, for da kan de blive straffet. Og det er de folkevalgte politikere, der bestemmer straffene.
2. Unge interesserer sig ikke nok for politik til at få stemmeret tidligere end 18 år.
3. Unge skal have stemmeret, når de fylder 17, fordi de også kan blive soldater på det tidspunkt.
4. Jeg mener noget andet. (De skal vide, at de bliver spurgt om deres synspunkt)
Eleverne placerer sig i de valgte hjørner, og læreren kan stille spørgsmål til, hvorfor de har valgt netop det hjørne. Eleverne kan også spørge hinanden.
3. Tag et standpunkt
Formål: At give eleverne mulighed for at drøfte skolens betydning i forhold til demokrati for dem selv og andre, tage et standpunkt og argumentere for det, lytte til andre og eventuelt skifte standpunkt.
Tid: 15 – 20 minutter afhængig af antal udsagn og diskussionslyst.
Hver elev får en kopi af de valgte udsagn og skal sætte en ring om det tal, der kommer tættest på elevens grad af enighed eller uenighed med udsagnet.
Læreren ser kopierne igennem og får en fornemmelse af fordelingen, hvorefter elever bliver bedt om at stille sig på det tal, de har sat ring om, deres standpunkt. Læreren har først lagt seks A4 ark med tallene fra 1 til 6 på en linje.
Det kan være en god ide at placere to elever på hvert tal, hvis der er mulighed for det. Eleverne bliver på skift spurgt om deres grunde til at vælge deres standpunkt. Debat mellem elever på standpunkterne og elever i klassen.
Efter diskussionen spørger læreren, om nogle vil skifte standpunkt efter at have hørt de andres argumenter.
De følgende udsagn kan være udgangspunkt for øvelsen.
Enig Uenig
1¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬___________2___________3____________4____________5__________6
”Skolens vigtigste opgave er at lære eleverne demokrati ”.
Enig Uenig
1¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬___________2___________3____________4____________5__________6
”Eleverne skal have stor indflydelse på deres undervisning for at lære demokrati i praksis”.
Enig Uenig
1¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬___________2___________3____________4____________5__________6
”Et demokrati kan kun fungere, hvis alle går i skole i mindst syv år”.
Andre spørgsmål man kan skabe debat om:
- Hvad lærer man i skolen?
- Lærer man noget andre steder – uden for skolen?
- Giver skolen os indsigt i demokrati?
- Hvor skal man få noget at vide om samfundet, hvis man ikke kan læse?
- Er skolen i vores land demokratisk?
Hvis klassen ikke kommer ind på disse spørgsmål, kan læreren stille dem som oplæg til diskussion.
4.Hvornår er man gammel nok?
på en skala fra 1 – 18 (Aldersgrænsen og betegnelserne i øvelsen refererer til en dansk sammenhæng. Opdater til rumænske eller engelske forhold.)
Formål: At sætte og drøfte grænser for frihed og ansvar.
Tid: Ca. 30 minutter.
Du skal sætte et tal fra 1 – 18 ud for de forskellige udsagn. Tallet svarer til det år, et barn/ en ung skal være fyldt for at kunne tage ansvaret for det, der står i udsagnet. Hvor gammel skal du fx være for at tage kørekort. Du kan skrive et andet tal end de officielle 18 år, som den nuværende lovgivning siger. Det er dit valg! Det drejer sig om din mening!
Få kørekort til bil
Drikke alkohol
Stemme til Folketingsvalg
Blive soldat
Blive valgt ind i Folketinget
Tage på telttur i Danmark uden voksne
Købe alkohol på værtshuse, diskoteker osv.
Ryge cigaretter
Være alene hjemme
Være udvekslingselev og bo i udlandet
Gå med aviser
Bestemme over tøj og frisure
Flytte hjemmefra
Den kriminelle lavalder
Bestemme egne sengetider
Bestemme hvilke fritidsinteresser, man vil dyrke
Hvornår kan man komme i fængsel
Stå i forretning som fritidsarbejde
Bestemme hvornår man kan blive hjemme fra skole
Bestemme hvornår man skal være hjemme om aftenen/natten
Rejse til udlandet uden voksne
Gå i seng med én af det modsatte køn
Økonomisk ansvarlig for sine handlinger
Gå i seng med én af det samme køn
Bestemme over lektier
Være personlig myndig
Stemme til kommunevalg
Listen kan udbygges af eleverne selv, hvis der dukker andre emner og situationer op.
Opgaven kan løses individuelt eller i grupper. Fordelen ved en gruppeopgave er, at opgørelsen af talfordelingen bliver mere overskuelig. Desuden kan der komme gode diskussioner i en mindre gruppe.
En OH-transparent af listen kan suppleres med gruppernes talfordeling, så alle har et overblik over klassens holdninger.
Klassen kan drøfte talfordelingen og se på ligheder og forskelle.
Efterfølgende diskuteres det store emne: Frihed til og ansvar for – hvornår? Inddrag forholdet mellem frihed fra – være fri for - og frihed til.
Hvem skal bestemme, hvor grænserne skal gå?
Elevdemokrati – hvor langt?
Formål: At diskutere elevernes indflydelse på deres egen skolehverdag, hvor meget indflydelse har eleverne baggrund for at få, og hvor stort et ansvar kan de tage?
Tid: Ca. 20 minutter.
Der udpeges tre steder i klassen som scene/scenario A, B og C.
Når eleverne bliver oplyst om de tre scenarier i en runde, vælger de fysisk at placere sig ved A, B eller C som det scenario, der bedst dækker deres mening.
Når alle har placeret sig, kan klassen begrunde og drøfte deres forskellige placeringer, herunder hvad konsekvenserne kan være. De elever, der vælger B, kan spørges om, hvad reglerne i grunden er, om det er de skrevne regler eller praksis på skolen, de har foretaget deres valg ud fra.
A B C
1. runde
A: Eleverne skal sidde i ansættelsesudvalget med ledelse, lærere og forældre og være
med til at ansætte og fyre lærere. Eleverne skal have en fjerdedel af stemmerne.
B: Reglerne skal være som nu.
C: Eleverne giver lærerne karakterer. Elevernes karakterer skal indgå i bedømmelsen af
lærerne.
2. runde
A: Eleverne bestemmer selv over deres skolegang, hvilke fag og emner, de vil undervises
i, hvornår og om de vil gå til prøve osv.
B: Reglerne skal være som nu.
C: Der skal strammes op om reglerne. Der skal være et fast pensum, alle elever skal
Igennem. Alle skal gå til prøve i alle fag, så alle fag bliver lige vigtige.
3.runde
A: Eleverne giver sig selv karakterer.
B: Reglerne skal være som nu.
C: Eleverne giver hinanden karakterer.
