- en metode til indlevelse.

Storyline er god til emner, hvor det er centralt at sætte sig ind i andre menneskers dagligdag, handlingsmønstre, tanker og følelser - som de er betinget af deres livssituation.

Man kan arbejde med storyline på alle klassetrin. 

Storyline er en kompleks metode, som vi her kun vil give et overordnet rids af. Der findes flere bøger om metoden, og der er professionshøjskoler og pædagogiske centre, der udbyder kurser i metoden.

Med storyline-metoden bygges et undervisningsforløb op som en fortælling, som eleverne selv skaber vejledt af læreren. Storyline er god til emner, hvor det er centralt at sætte sig ind i andre menneskers dagligdag, handlingsmønstre, tanker og følelser - som de er betinget af deres livssituation. Det kan f.eks. være i forbindelse med et konkret landetema eller tværgående temaer som flygtninge, krig, ernæring eller børnearbejde.

Man kan arbejde med storyline på alle klassetrin, fordi metoden i sig selv er fleksibel. Det væsentligste er at benytte et udgangspunkt, som eleverne kan relatere til sig selv og deres kendte omgivelser. I de mindste klasser kan det f.eks. være familie, bolig o.lign., mens man i de ældre klasser kan arbejde med mere komplekse problemstillinger, som f.eks. menneskerettigheder.

Et storylineforløb tager udgangspunkt i elevernes forhåndsviden. I processen udbygger eleverne denne viden gennem de erfaringer, de gør sig i fortællingen.

Udgangssituationen
Inden forløbet sættes i gang, skal scenen sættes eller udgangs- situationen beskrives. Det kan gøres egenhændigt af læreren, eller man kan lade eleverne være medbestemmende. Under alle omstændigheder skal tid og sted fastlægges. Udgangssituationen danner strukturen i forløbet og vil være den ramme eleverne kan handle inden for. Den kan f.eks. præsenteres som en collage med billeder fra det land, det område eller den tid man befinder sig i, eller det kan f.eks. være via en materialekuffert.

Familien
Hver gruppe af elever danner derefter "en familie". De vælger selv hvilke familiemedlemmer, der skal være, og som udgangspunkt er hver elev ansvarlig for en person. Alt ved hver person beskrives: Alder, køn, navn, familiens historie, deres religion, politiske tilhørsforhold o.lign. Eleverne laver papirdukker for deres personer og samler personbeskrivelsen på en seddel, der kan sættes op på en opslagstavle.

Dagligdag
Når personerne er defineret, bevæger forløbet sig videre til at beskrive landsbyen, familiemedlemmernes arbejde, skole og andet, der er bestemmende for deres dagligdag - alt sammen selvfølgelig inden for den fastlagte udgangssituation. Afhængigt af aldersgruppen kan eleverne lave modeller af familiens hus eller gård, tegninger af børnenes klasselokaler i den lokale skole, arbejdsredskaber, etc. Læreren guider eleverne igennem beskrivelserne ved at stille nøglespørgsmål. Nøglespørgsmål er spørgsmål, der lægger op til et svar der tager udgangspunkt i elevens forestillingsevne, som f.eks.:

• "Hvad tror du at….",
• "Hvordan forestiller du dig at …"
• etc.

Problemer
Handlingen skrider frem ved at læreren introducerer problemer, der bryder ind i det daglige liv, og som tvinger eleverne til på vegne af deres dukkepersoner at tage stilling, handle eller reagere på en eller anden måde. Hvilke problemer læreren vælger at introducere, er dels afhængigt af hvilken overordnet problemstilling, man arbejder med, og dels elevernes alder og fagsammenhæng. Hvad der videre sker, og hvilke yderligere problemer læreren vælger at udsætte dukkepersonerne for, er afhængigt af ,hvordan de reagerede på de forrige.

Materialer
Undervejs i forløbet kan man inddrage forskellige materialer om emnet - film, bøger, eventyr, fotos, materialekasser, etc. Når eleverne (eller læreren) synes, at der har brug for at undersøge de hypoteser, eleverne har opstillet igennem deres forestillinger om livet for dukkepersonerne.
Derudover er det godt at have ting som aviser, ugeblade og magasiner, sakse, lim, farvet papir og karton samt evt. stof, ler el. lign. i nærheden under forløbet sammen med opslags- eller udstillingsplads.

Læs mere om storylinemetoden:

• Storylinemetoden – undervisning på fantasiens vinger Cecilie Falkenberg et al, Kroghs Forlag, 1994
• Storylinepædagogikken: Nye veje til tværfaglighed og undervisningsdifferentiering Red. Ingelise Jørgensen og Anelise Birkvad Rasmussen, Gyldendal, 1994.
• Introduktion til storyline-metoden Steve Bell og Kathy Fifield, oversættelse Erik Hvid, Educational Resources Northwest.

Se også følgende hjemmesider:

Skotsk hjemmeside om storyline metoden og eksempler på storylineforløb.

Mosegaard U.V.
Et lille en-mands forlag som producerer og sælger beskrivelser af undervisningsforløb med storyline-metoden.