- en metode til at arbejde med magtrelationer.

Øverelserne har fokus på afkodning af kropsprog  og effekten af hakkeorden, som den optræder i hjem, skole, organisationer mm.

Af Ellen Farr, AsaConsult

Hvor mennesker omgås tæt, opstår der som regel en hakkeorden som også er baseret på personlige egenskaber og handler om status og magt, fx i familien, skolen eller på arbejdspladsen.

Statusspillet kan bruges til at få de følelser klart frem. som disse mekanismer skaber i en skoleklasse eller i forhold til et emne, som klassen arbejder med.

Her følger to øvelser i statusspil om kropssprog og hakkeorden, om de stærke og svage, og om hvad der sker, når personerne skifter status:

• Kropssprog
• Hakkeorden

Kropssprog

1. Læreren viser eksempler på kropssprog på høj og lav status. Høj status betyder at have overtaget og rummer, ud over udtryk som vrede, også overlegenhed, ironi, overdreven omsorg osv. Tilsvarende har lav status mange udtryk: Slesket underdanighed, grå selvudslettelse, nervøsitet, osv.

2. Eleverne får tildelt status ved at læreren peger på alle efter tur og giver dem skiftevis nummer 1 og 2. Alle 1'erne har lav status og 2'erne har høj.

3. Eleverne går nu rundt mellem hinanden og snakker om dagligdags ting som folk der møder hinanden på gaden: De kan præsentere sig, tale om vejret, spørge om klokken, lufte hunden osv.

4. Læreren fokuserer undervejs på par af elever der kan inspirere de andre. Det gøres ved at bære et imaginært kamera på skulderen, stille sig ved siden af parret og optage det mens man højt siger: "Zoom". Det er besked til alle andre om at stå stille og især tie stille og kigge på det par der er i fokus.

5. Parret viser nu de andre hvordan de illustrerer henholdsvis høj eller lav status i en valgt situation.

6. Næste fase byttes der om på rollerne, så eleverne afprøver både at foregive høj eller lav status.

Hakkeorden

1. Eleverne stiller sig på en lang række. For alle elever gælder at den der står foran dem, er overhund og den der står bag dem, er underhund. Det vil sige at hver elev skiftevis får rollen som over- og underhund.

2. Den forreste elev får en fast replik af læreren, en ordre som skal gives videre til næste elev som overhund:

• "Se så at få de kasser på plads, og det kan ikke gå hurtigt nok," eller
• "Vil du så lade være med at pille næse," osv.

Den der svarer, får også en fast replik at svare med, og svarer som underhund:

• "Ja, det skal jeg nok," eller
• "Undskyld. Jeg gør det aldrig mere," osv.

For alle elever, undtagen den forreste, gør det at man starter med at modtage en ordre som underhund og derefter giver den videre som overhund, at man prøver begge roller.

3. Samme ordre kører hele rækken igennem, hvorefter den bageste elev går op foran i rækken, og læreren giver et sæt nye replikker.

Efterfølgende diskussion:

• Hvordan føles det henholdsvis at være den overlegne i en situation og at være den underlegne, at få ordrer eller at give dem?
• Er det rart at have høj status - eller give ordrer? eller mistrives man med rollen? og i hvilken situation?
• Hvordan føles det at skulle være ydmyg og underdanig - at modtage ordrer?
• Kan man selv ændre på disse roller? i alle situationer?
• Er status medfødt?
• Hvilke ting bestemmer status?
• Øvelserne danner god baggrund for at eleverne selv kan lave dramaer om konkrete emner de har samlet viden og indsigt om.