Opgaver til indskolingen
Få globale dimensioner ind i forskellige fag
Øvelser samlet af Ellen Farr
Dansk
Læsemetoder
Fag:Dansk: 2 Stave-Læse øvelser
Klassetrin: 0.-4 kl.
Faglige kompetencer: Med udgangspunkt i fagets trinmål arbejdes der i øvelserne med forskellige læsestrategier. Læsningen indøves og styrkes ved at kombinere fysiske handlinger med den intellektuelle læseproces.
1. Edderkoppen
Øvelsen kan bruges individuelt til indøvelse af stave-læsefærdigheder på forskellige niveauer .
Tidsforbrug: Minimum 15-20 minutter pr. elev-par
Materialer: Kridt til tegning på gulv eller gårdsplads eller gerne voksdug, som kan ligge fast og afvaskes ved ny brug af bogstaver.
Beskrivelse: En stor firkant tegnes som en hinkerude. Firkanten inddeles i 9-27 mindre firkanter a ca. 30x 30 cm (stor nok til en barnefod/hånd. Start med 9 ruder i nulvte/første klasse og tilføj flere efterhånden som eleverne staver/læser bedre. Der arbejdes parvis eller gruppevis med en hinkerude. I hver af hinkerudens enkelte rum skrives et bogstav i tilfældig rækkefølge. Start med at lave en liste over ord i ulandskalenderbogen, der kan skrives med de valgte bogstaver. Senere kan eleverne selv stave nye ord.
Eleverne skiftes nu til at stave forskellige ord. Én elev siger et bogstav og en anden elev starter med at sætte venstre fod i firkanten med det nævnte bogstav, hvor den holdes. Nu siger første elev næste bogstav, hvor højre fod sættes. Næste bogstav bruger eleven venstre hånd til den sættes ned og holdes, næste bogstav højre hånd. Ved næste bogstav løfter eleven venstre fod, mens de tre andre bogstaver holdes nede. Kroppen må nu tvistes som en edderkop for langsomt at kunne sætte foden i det nye felt osv. Forskellige dele af kroppen bruges nu i de nye nævnte bogstaver. Nogle elever lærer at bruge hovedet, enden eller knæene. Til sidst skal den stavende edderkop fortælle, hvilket ord han eller hun har stavet.
| a | o | k | |
| s | e | r | |
| l | n | d |
2. Hinkeruden
Øvelsen træner læsning og sætningskonstruktioner
Tidsforbrug: Minimum 15-20 minutter pr. elev-par
Beskrivelse: I de enkelte firkanter skrives forskellige ord fra den tekst, man arbejder med feks ”Ayun bor i Burma”, ”hun går i skole”, ”hun bor i et lille hus” osv. Læreren kan starte med at give eleverne små sætninger, de skal hinke/hoppe, men efterhånden kan eleverne selv lave nye/flere.
Eleverne skiftes nu til at lave sætninger. De skriver sætningerne hver især og skiftes til at læse et ord ad gangen, som en anden elev hopper. Den hoppende elev slutter hoppene med at læse den sætning højt, han eller hun har hoppet. Jo flere ord eleverne kan klare, jo flere sætninger kan hoppes og jo længere sætninger kan eleverne lave til hinanden. Visk ordene ud og skift ud med nye ord efterhånden som nye ord kan læses.
Bonuside: Hinkeruden kan også bruges til indøvning af tal og forskellige regneøvelser
Mad & sundheds lege
Sanselege
Fag: Natur/teknik
Kompetencer: Med udgangspunkt i fagets trinmål arbejdes der med forskellige sanser, samtidig udvikler eleverne kendskab til frugt og madvarer i det land klassen arbejder med og de bliver trænet i at lave sammenligninger og opstille forskelle og ligheder og udvikle deres forståelse for basale sundhedsregler
Materialer til alle øvelser: Saml en række frugter, start med 6-8 i 0. klasse, flere jo ældre klassen er. Prøv at finde frugter fra det land, man arbejder med feks Burma eller bed eleverne hver tage en speciel frugt med. Frugterne afleveres til læreren, uden at de andre børn ser dem. Det gør ikke noget, at der er flere eksemplarer af samme slags frugt, men det er selvfølgelig sjovt, hvis der er nogle mærkelige og underlige frugter at føle på. En stærk papirspose eller en stofpose skal bruges. Papir og en blyant til børn der kan læse og skrive, Små hvide kort til skilte. Et antal popcornbægre eller urtepotter.
Føle leg
(Øvelsen tilpasses læse niveauet)
Tidsforbrug: 1 lektion
Beskrivelse: Klassen sidder i rundkreds om et bord eller flere borde. Lad nu ét stykke frugt ad gangen gå rundt i en pose, fx en stærk papirspose eller helst en stofpose. Man kan have flere poser, således at der går flere frugter rundt husk tal på hver pose. På den måde undgår man, at der går for lang tid imellem eleverne får lov at mærke en frugt. Hver elev stikker nu hånden ned i posen og føler omhyggeligt på frugten. Så sender man posen videre uden at sige noget. Hver elev skriver nummeret på den pose man undersøger på sit papir og navnet på den frugt, man har følt- eller tegner den i 0-1 kl.. Derefter frugt nr. 2 -3 osv. Når alle frugterne er gået rundt, lægges de op på et bord og eleverne kan nu selv tjekke, hvor mange de har gættet rigtigt.
Bonusopgave: Frugterne kan også bruges til en lugteleg, hvor børnene får poserne rundt og ikke må føle- kun lugte til hver pose. Bemærk at man ikke kan klare for mange lugte efter hinanden.
Memoryleg: Eleverne hjælper nu hinanden med at skrive de rigtige navne på frugterne på de små skilte. Gem frugter og hvide kort med navne under urtepotterne lige mange af hver. Potterne stilles ud i formation på gulvet og eleverne skiftes til at løfte 2 urtepotter. Hver gang en elev løfter, siger vedkommende navnet på frugten eller læser navnet på skiltet højt. Spilles som memoryspil.
Bonusopgave: Elever i 2.-4. klasse kan arbejde videre med at finde ud af, hvor frugterne stammer fra, hvordan de vokser på buske, træer eller i jorden etc. Brug bøger til at finde info om de frugter, som vokser i det valgte land. Find resten via opslagsværker eller søgefunktioner på internettet.
2. Mad Memory
Klassetrin: 2.-4.
Tidsforbrug: 1 lektion
Materialer: Print billeder/tegninger af madvarer ud fra feks Burma, evt. flere eksemplarer. Lav ordkort med navne på de forskellige madvarer, eller start med at lade børnene selv skrive kortene.
Beskrivelse: Inddel eleverne i 3-4 grupper. Hver gruppe får billeder og ord. Klip dem ud og læg alle kortene med bagsiden op. Spil nu memory med kortene. Når eleverne har parret alle kortene bedes de nu om at lægge billederne i rækkefølge efter:
1. Sundhed: hvilke madvarer er sundest ? Hvorfor ?
2. Hvilke tror I er dyrest ? Læg dem i rækkefølge, de dyreste øverst, begrund jeres valg
3. Hvilken mad tager længst tid at tilberede? Hvad tror I ?
4. Snak om de enkelte madvarer ,hvad bruges de til, hvordan smager de ?
Læg kortene i grupper:
1. Hvilke madvarer spiser vi i Danmark? Hvilke kun i feks Burma?
2. Er der ting vi spiser i Danmark, man ikke spiser i Burma? Hvorfor
Diskuter til sidst samlet i klassen, hvordan vores madvaner er i forhold til i Burma. Hvorfor er der forskel på, hvad vi spiser? Hvem lever sundest?
