For de europæiske Romaers værdighed: Roma Pride!
Fortvivlelse og træthed kunne til sidst have fået overtaget. Forfølgelserne af Romaer, Sigøjnere eller hvad de bliver kaldt, har jo stået på i århundreder. De firkantede fordomme, der slår ned på dem, kommer fra ældgammel tid og har holdt sig på trods af demografiske og politiske ændringer. Måske ville det være illusorisk at tænke på at normalisere sådan en situation, der kunne synes håbløs. På mange måder synes de voldelige overgreb mod Romaerne i Europa endeløse og vanskelighederne med at få dem inkluderet uoverskuelige.
Romamanifestet 2012, Oversættelse Marianne Olsen SOSmodRacisme
For eksempel tilskynder en vis logik i Centraleuropa og på Balkan til deres udvisning af det offentlige rum, somme tider endda i fysisk forstand. Endnu et eksempel: de er henvist til udkanterne af store byområder og i flere byer og landsbyer er Romaerne stuvet sammen i kvarterer, der er isolerede af mure, ofte uden rindende vand eller elektricitet eller mulighed for andel i infrastrukturens sundhedsydelser.
Det er især tilfældet i Tjekkiet i Ostrava, i Slovakiet i Michalovce, Kosice, Preskov og Svirnia, i Ungarn i Tiszavasvari, i Rumænien i Tarlungeni og Baia Mare, hvorfra Romaerne for nylig blev forvist for at blive anbragt i en nedlagt kemifabrik i meget giftige omgivelser. Desuden er der utallige byghettoer i Bulgarien, hvor det ekstreme højreparti Ataka i 2011 havde arrangeret demonstrationer i en snes byer, hvor demonstranterne råbte ”død over Romaerne” og ”gør Romaerne til sæbe”. I Ungarn terroriserer Jobbiks ’ungarske garde’ Romaerne. De tvinger dem ofte til at flygte fra deres landsbyer som i Gyongyospata og udfører racistiske mord, mens regeringen under påskud af at bekæmpe socialt bedrageri indretter veritable arbejdslejre til Romaer.
Hvad mere er, finder der som før udvisninger sted trods det politiske magtskifte i Frankrig, og de fortsætter i Tyskland, Sverige og Italien. Endelig bliver racediskriminationen ved med hensyn til sundhed, arbejde, fritid samt uddannelse i Kosovo, Kroatien og Polen.
Denne tingenes tilstand kunne måske have fået os til at synke ned i fortvivlelse, men den har tværtimod fået os til at engagere os i kampen for lighedsrettighederne. Derfor vil vi forenet søndag den 7. oktober demonstrere i vores lande i spidsen for Europas civilsamfund fra Norge til Serbien og fra Portugal til Polen, gennem Italien, Rumænien, Ungarn og Bulgarien for sammen at erklære: ”ROMA PRIDE!” Det må ikke være forgæves.
EU har faktisk gjort nogle fremskridt hvad angår institutioner. Takket være at nogle af medlemmerne i lang tid har arbejdet på sagen har alle medlemsstaterne for første gang skullet udarbejde – og i slutningen af 2011 – fremlægge en ’National strategi for at inkludere Romaerne”.Men hvordan kan vi tro på, at den slags strategier kan blive fulgt i praksis, når de hverken følges op af nogen økonomisk støtte eller bliver pålagt nogen tidsfrist? Hvordan skal det kunne opfattes som andet end en undvigelsesmanøvre, der er velegnet til voldshandlinger og diskrimination i en uendelighed.
Det er af afgørende betydning, at der blandt Romaerne i dag er fremstået en elite, hvis mål er enkelt og tydeligt: Absolut lighed, hvad angår rettigheder og pligter. Denne elite, som består af politikere, intellektuelle, kunstnere og aktivister er ikke alene. Den er fast forankret i hele vores kontinents Romasamfund og udgør en integreret del af det europæiske fællesskab. Roma Pride er altså en bevægelse for selv-frigørelse og en assistance til selvfrigørelsen ved hjælp af politik fremført af civilsamfundet, uanset hvor det enkelte menneske eller de implicerede organisationer stammer fra, for den globale tanke er vores inspiration, og vi kræver fuldstændig inklusion i samfundet.
Denne fuldstændige inklusion betyder ikke en svigten af eller brud med forskellige kulturelle bånd, af identitet, rige fortællinger eller historie, som er en nødvendig del af den europæiske kulturarv. Den betyder overalt en ende på racistiske mord, nedrivning af ghettoerne, ende på diskriminerende love og undtagelsesregler, der i praksis retter sig mod Romaer, som f.eks. findes i Schengen-aftalen og som hæmmer den frie bevægelighed i Europa, og en ende på at stigmatisering af Romaer af politiske hensyn. Den betyder en beslutsom kamp for at nedrive de stereotype fjendebilleder og for at bekæmpe diskrimination med hensyn til arbejde, bolig og uddannelse. Den betyder endelig en anerkendelse af de individuelle og nationale ansvar for at forhindre forfølgelse af Romaer, især i de europæiske lande, der var allierede med det nazistiske Tyskland under anden verdenskrig. Lad os sende et klart signal!
For endelig at gøre den fulde inklusion for alle mennesker i Europa til virkelighed, for at opnå respekt for alle menneskers værdighed og lighed i rettigheder på hele kontinentet: Lad os sammen demonstrere for ROMA PRIDE!
Roma Pride manifestet 2012 er vedtaget af EGAM: European Grassroots Antiracist Movement, som SOS mod Racisme er medlem af: Oversættelse: Marianne Olsen
