Analyse  
BASE  
Danske fæstebønder  
Danske landreformer  
Eksempler på slaveri  
FN om slaveri  
Frigivelsen  
Gældsslaveri  
Histori
sk oversigt  
Kamaiya: fakta  
Kamaiya: historie  
Kastesystemet  
Moderne slaveri  
Nepal: fakta  
Nepal: historie  
Nepal: kort  
Piger i slaveri  
Tharuernes historie  
Tharuernes kultur  
  


 

 

Kamaiya-systemet: fakta

En kamaiya er en person, der har en etårig mundtlig kontrakt med en arbejdsgiver som regel en godsejer under særlige betingelser. Kontraktens betingelser er typisk:

bulletKamaiyaens arbejde betales med en fast mængde mad, jord, penge eller andet, der som regel er for lidt til, at en familie kan leve af det i et år.
bulletArbejdsgiveren kan kræve en bøde på op til 54 nepalesiske rupier (ca. 8 kr.) om dagen, hvis en kamaiya udebliver fra arbejde fx på grund af sygdom. Han kan også kræve erstatning for mistede eller beskadigede redskaber.
bulletKamaiyaens hustru og børn skal arbejde for den samme arbejdsgiver.
bulletKamaiyaen har adgang til at låne penge fra arbejdsgiveren, hvilket oftest er nødvendigt for at kunne købe medicin, tøj, ekstra mad og i forbindelse med begravelser, bryllupper og andre lejligheder, hvor kontanter er nødvendige.
bulletDet er almindeligt med en arbejdsdag på 18 timer.

Hvis arbejdsgiveren ikke overholder sin del af kontrakten, kan den ikke afsluttes, før året er omme. En gang om året ved den højtid, der kaldes Maghi, kan kamaiyaerne finde nye arbejdsgivere. Men da kamaiyaerne er dårligt eller slet ikke uddannede og ikke kender deres rettigheder, og da udbuddet af arbejdskraft er større end behovet, er betalingen for deres arbejde altid lav og arbejdsbetingelserne altid til arbejdsgivernes fordel, og kamaiyaerne ender med at være afhængige af deres arbejdsgiver.

Foto: MS, Peter LoweHar en kamaiya først lånt penge af sin arbejdsgiver - hvilket sker før eller siden, eftersom betalingen for arbejdet aldrig når op på at dække en families behov - er det sværere at skifte arbejdsgiver. Det kan kun lade sig gøre, hvis han finder en ny arbejdsgiver, der er villig til at betale hans lån. Jo større lånet er, jo sværere er det at finde en ny arbejdsgiver. Nogle gange sælges kamaiyaer med deres lån og familie videre til en ny arbejdsgiver, uden de har indflydelse på det.

Kamaiya-systemet stavnsbinder i realiteten familierne, da de må arbejde for den samme arbejdsgiver til deres lån er betalt, hvilket sjældent sker. De er afskåret fra basal menneskelig frihed til at flytte, til at vælge arbejdsgiver og afskåret fra at have indflydelse på deres arbejdssituation. Det er mere almindeligt, at gælden vokser med årene, dels pga. høje renter og dels fordi de bliver nødt til at låne yderligere. Gælden går videre i arv til efterfølgende generationer. Det er ikke ualmindeligt, at kamaiyaernes børn arbejder i huset hos arbejdsgiveren, eller at der indgås kontrakt for dem under slavelignende forhold med andre arbejdsgivere.

I 1998 var der ifølge Informal Sector Service Center (INSEC) 46.000 personer ansat i kamaiya-systemet – heraf 15.000 kvinder og 5.000 børn.

Ifølge ILO – Den Internationale Arbejdsorganisation – var næsten halvdelen af kamaiya-familierne hjemløse og boede på deres arbejdsgiveres ejendom. Mere end halvdelen stod i gæld til arbejdsgiveren.

En undersøgelse fra i 1992 konstaterede:

bulletAt mindst 16% af befolkningen og 50% af tharuerne er kamaiyaer eller tilhører en familie underlagt kamaiyasystemet.
bulletAt 96,5% af kamaiyaerne ikke kunne læse og skrive.
bulletAt 3,3% af kamaiyaerne var fjerde generation kamaiyaer.
bulletAt 21,63% var tredje generation kamaiyaer.
bulletAt 28% var anden generation kamaiyaer.

Slaveri har formelt været forbudt i Nepal siden 1926. I Nepals forfatning fra 1990 står der i artikel 20 stk. 1:
"Handel med mennesker, slaveri, trældom eller tvunget arbejde i enhver form er forbudt. Enhver overtrædelse af denne bestemmelse er strafbar ifølge loven…."