Global undervisning nr. 5, 1999

Miljø: Global rimer på lokal

I miljøets tjeneste

Det kan ligne et sisyfosarbejde. En enlig lærer på vej op ad slaggebjerget slæbende endnu en gruppe elever med sig. De skal opnå "tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle", som det lyder i formålet for folkeskolens grønne islæt. For deroppe på toppen af slaggebjerget bliver endnu en container tømt for storkapitalens efterladenskaber, og eleverne skrider i tomme øldåser og andre miljøforkerte emballager.

Siden alverdens lande mødtes i Rio i 1992 har miljøundervisningen stået højt på den danske folkeskoles dagsorden. Dette er bedst beskrevet med det grønne islæt. Der er udviklet mængder af undervisningsmaterialer og forløb med miljøet i centrum. Mange kommuner er fulgt med og har udviklet handlingsplaner på miljøområdet. Forudsætningerne for en virkelighedsnær miljøundervisning skulle altså være til stede; den undervisning der tager sit udgangspunkt uden for skolens egen verden og bearbejdes hjemme i skolens relevante fag. Man kan ligefrem tale om, at miljøundervisningen er blevet institutionaliseret. Man ringer til kommunens Agenda 21-konsulent og får tilsendt kompostvejledninger og adresser på ormeforhandlere, og så er det bare at smøge ærmerne op og blive handlekompetent. Det er blevet så nemt at gå til; men man mister måske derved noget fundamentalt? Når undervisningsforløb kører på forud anlagte skinner, slipper man for nogle af de overvejelser, der ellers hører til i planlægningsfasen. Og dette er måske en af grundene til, at megen miljøundervisning bliver løsrevet fra skolens øvrige liv, således at ormenes trivsel i komposten ikke får konsekvenser for kantinens vareudbud eller kunstgødningen af skolens udendørsarealer.

Vigtigheden af at operere med en lokal anknytning er fælles erfaringsgods blandt miljøundervisere. Den lokale spejling er nærmest en forudsætning for handlekompetencen. Det er spændende at arbejde med truede dyrearter på den anden side af Jorden, med ozonlaget eller ørkenspredningen, men det er også uforpligtende for eleverne. Emnerne har den svaghed, at de, imod intentionen, tager livsmodet fra børnene, hvis miljøundervisningen ikke knytter an til elevernes hjemlige erfaringer og handlekompetence. Men hvordan så få den globale vinkel inddraget? For det er vel ikke gjort med at græsset i den rige del af verden bare bliver endnu grønnere? Her fortæller mange undervisere, hvordan der i de lokale problemstillinger gemmer sig et globalt eksemplarisk perspektiv, som langsomt viser sig for eleverne. Det kræver bare, at miljøundervisningen omfatter andet og mere end den naturvidenskabelige og især biologiske tilgang.

Problemet med den tilgang er nemlig, at den primært stiller spørgsmål til, hvad og hvordan tingene hænger sammen. Men først når et hvorfor kommer ind i billedet, begynder der at opstå sammenhænge, som kan virke eksemplariske også i forhold til det globale perspektiv. Det centrale i miljøundervisningen bliver derved interessemodsætninger, i måden vi forvalter naturen på.

Ved at arbejde med interessemodsætningerne, at lære at afdække dem og agere blandt dem, kan man inddrage langt flere sider af elevernes verden uden for skolen. For livet består af interessemodsætninger. Lige fra de små beslutninger om hvad vi fylder i indkøbskurven til de store om hvor i verden affaldet skal deponeres. Eleverne vil således efter et undervisningsforløb centreret om interessemodsætninger være i besiddelse af en handlekompetence, som rækker langt ind i deres eget liv her og nu og videre ud i deres fremtid som medborgere i en globaliseret verden. Med fokus på interessemodsætninger gives derved rig mulighed for at lave den vigtige kobling mellem det lokale og det globale niveau.

 

Foto: MS, Jan Kjær

Aktuelt emne:
Introduktion
Motorvejsprojektet
Skov på spil
Materialer til eleverne
Materiale fra Action-21
Materialer til læreren