Global undervisning nr. 21, (2004)

Tema: Geografi

- Bliv godt klædt på!

Af Tom Døllner, Pia Legind og Per Watt Boolsen  

Verden er nærværende – spændende og til tider frygtindgydende. Kapital flyttes frit over grænser, produktion af varer og forbrugsmønstre ændrer sig, kommunikationen er hurtig og sender nyhedsbølger om krige, terroraktioner og miljøkatastrofer ind over os. Dagligt præsenterer medierne stærke historier og informationer fra mange lande for eleverne som måske også selv oplever dem på rejser. Der er sket meget siden at lærere i 70’erne var på vandring i eksotiske lande som Norge – med Fjällräven på ryggen.

Er lærerens – og her især geografilærerens – verdensbillede ajour?
Vi håber med denne artikel at klæde læreren bedre på til at anvende de efterfølgende undervisningsideer hvis formål er at eleven skal kunne orientere og engagere sig i den ny kulturelle og økonomiske verdensorden – et ambitiøst, men nødvendigt mål at have for øje. Vi synes at faget geografi har enestående muligheder for at bidrage til både overblikket, forståelsen og engagementet.

Skolens rolle
Skolen må i alle sine fag forberede eleverne til deres rolle i en globaliseret hverdag. Både positive og problematiske sider af globaliseringen skal med for at klæde eleven på til egen stillingtagen. Eleverne skal både erhverve forståelse for vilkårene og erhverve en interkulturel kompetence således at de aktivt kan deltage i det flerkulturelle lokalområde og det internationale samfund. Begge steder dannes denne kompetence bedst hvis den baseres på mellemfolkelig forståelse – uden den er der fare for at eleverne kun bliver internationale forbrugere.

Geografer må stå for at en international dimension ikke kun har som formål at gøre eleverne til “sælgere” af dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det er til gengæld heller ikke meningen at eleverne skal opfatte sig som “frelsere” af de stakkels folk ude i den onde verden. Undervisningen må gennemføres således at eleverne ikke opfatter dem der er anderledes end os, med frygt eller medlidenhed, men som ligeværdige. Eleverne skal derfor trænes i at samarbejde om konkrete emner og projekter hvor relationer skabes, og muligheder opdages netop fordi flere erfaringer og kulturer arbejder sammen i den globale virkelighed.

En pædagogisk model
Uanset hvilken hændelse eleverne præsenteres for i medierne, og uanset hvilket begreb de skal lære, så må læreren træne eleverne – og sig selv – i at spørge:

Forståelsesdelen:

• Er det noget vi oplever lokalt, eller er det noget vi har hørt om?
• Er det forståeligt og/eller acceptabelt – både set fra en dansk synsvinkel og fra “de andres”?
• Er det kun en bestemt klasse eller gruppe i det andet land der gør sådan?

Handlingsdelen:

• Kan vi tilpasse os den fremmede kultur, eller kan den tilpasse sig vores?
• Er det kræfter vi selv kan påvirke lokalt, regionalt eller nationalt?
• Hvis nej, hvem i udlandet eller i internationale organisationer kan så påvirkes?
• Kan vi lave et projekt hvor vi udnytter forskellen til noget konstruktivt?

Etikdelen:

• Er det vi gør sammen med dem der er anderledes, ligeværdigt?
• Kan vi selv gøre noget bedre, dvs. lære af dem der er anderledes?
• Fører ændringen til en mere fair fordeling af goderne i verden?
• Hvordan undgår man at især mindre børn føler skyld for verdens elendighed?

God fornøjelse med et vigtigt emne – og et vigtigt fag!