- Amgalanbayar fra Mongoliet
- Hej. Jeg hedder Amgalanbayar og bor i Mongoliet. Jeg er
10 år. I mit land har alle navne en betydning. Mit navn betyder 'fredfyldt
glæde'.
- Mongoliet
- Landet Mongoliet ligger klemt inde mellem Rusland og
Kina. Selv om Mongoliet er 35 gange større end Danmark, bor der kun halvt så
mange mennesker, nemlig 2½ million. Amgalanbayar og hans familie bor i
hovedstaden Ulaanbaatar.
Landkortet er fra ww.graphicmaps.com
- Min familie
- Her er hele min familie, på nær mig selv. Det er mig, der
tager billedet. Jeg bor sammen med mor og far, bedstemor, min storesøster,
storebror og lillebror.
- Mit hjem
- Amgalanbayars familie bor i et stort rundt telt. Det er
fordi de fleste mongolere flytter rundt på de store græssletter med deres køer
og får. Et telt er let at flytte.
- En ger
- Teltet bliver kaldt en ger. Mange mennesker i Mongoliet
bor i en ger. Også i byerne bor mange mennesker i en ger i stedet for et hus,
selv om de ikke har nogle dyr at flytte efter. Teltet er lavet af lærred og
tyk filt for at holde på varmen. Der er ikke vand og elektricitet i
Amgalanbayars ger. De har en lille ovn til at varme teltet op. Som brænde
bruger de træ, kul og kokasser.
- Om morgenen
- Amgalanbayar står op klokken 9 hver morgen. Efter
morgenmad tager han i skole. Han har langt til skole og må tage en bus derhen.
Den er gratis for børn.
Amgalanbayar går i en specialskole for fattige
børn. Her lærer han at læse, skrive og regne, så han en dag kan komme i en
almindelig skole. Når han bliver stor, vil han gerne være
læge.
- Min skole
- Her står jeg og læser op i klassen. Jeg begyndte i skole,
da jeg var 9 år gammel.
Amgalanbayars skole har ikke plads til
alle børnene, der går der. Derfor må børnene skiftes til at bruge
klasseværelserne. Nogle går i skole tidligt om morgenen, nogle midt på dagen
og andre om eftermiddagen. Amgalanbayar går midt på dagen fra klokken elleve
til halv tre.
- Efter skole
- Efter skole tager Amgalanbayar tit hen på markedet for at
sælge æbler eller for at hjælpe de andre handlende. Hans far er arbejdsløs, og
hans mor er for syg til at arbejde. Derfor er det vigtigt, at Amgalanbayar og
hans søskende kan tjene nogle penge til familien.
- Jeg hjælper til
- Når Amgalanbayar kommer hjem om eftermiddagen, skal han
hjælpe til derhjemme med at gøre rent, hente vand, hugge brænde og lave mad.
Her er storesøster og lillebror i gang med at forberede
aftensmaden.
- Vores senge
- Amgalanbayars storesøster reder sin seng. De har kun tre
senge i familien og nogle få møbler. Derfor må en del af familien sove på
gulvet.
- Vores aftensmad
- Her er min mor ved at lave mad, mens min far og lillebror
kigger på. Det røde, der ligger på bordet, er kød, som min mor skal bruge til
buuz.
Buuz laves af kød, der pakkes ind i dej og dampes i en
gryde. Buuz spises over hele Mongoliet og er lige så populært som frikadeller
i Danmark. De fleste spiser buuz flere gange om
ugen.
- Mit yndlingslegetøj
- Mit bedste legetøj er en bamse, en Mickey Mouse og en
Barbie-dukke.
- Det kan jeg godt lide
- Jeg kan godt lide at tegne. En dag så jeg en tegning i
min søsters læsebog. Det var en dreng, der havde fået en glassplint i øjet og
en pige, der prøvede at hjælpe ham. Jeg fik lyst til at tegne sådan en tegning
selv, og her ser du resultatet.
- Fjernsyn
- Her leger jeg med min lillebror. Når jeg har fri, kan jeg
allerbedst lide at se fjernsyn. Vores fjernsyn virker ikke. Vi har ikke noget
elektricitet. Derfor må jeg gå hen til venner eller familie for at se
fjernsyn.
- Danmission
- Det er Kenneth Holm, der arbejder som missionær for
Danmission i Mongoliet, der har hjulpet os med at få Amgalanbayars historie
med i Verdensbørn. Du kan læse mere om Mongoliet på Kenneths hjemmeside http://www.keholm.dk/.