Lauritz fra Namibia

Lauritz fra Namibia: Jeg hedder Lauritz Meier Andersen. Jeg er 10 år gammel og bor i Namibia.

Namibia er 20 gange større end Danmark. Det meste af landet er dækket af en stor ørken, der hedder Namib-ørkenen. Der bor mange dyr i ørkenen, men det er svært for mennesker at bo der, fordi der er meget tørt og meget varmt.

Dette er mit land: Den røde pil peger på landet Namibia.
Landkort fra http://www.graphicmaps.com/

Min familie: Her er min mor, far, lillebror og lillesøster foran vores swimmingpool. Swimming-poolen er vigtig for os, fordi den holder os kolde, når det bliver meget varmt i Namibia. Min far holder vores computer i hånden. Den er også vigtig, fordi jeg kan spille spil på den, og fordi jeg kan skrive til mine fætre og venner i Danmark.

Det er varmt om sommeren i Namibia. Når det er vinter i Danmark er det sommer i Namibia. Og når det er sommer i Danmark, har de vinter i Namibia. Men selv i vintermånederne bliver det aldrig koldt i Namibia, kun køligt.

Min skole: Her ser du Lauritz’ skole. Den hedder Windhoek Internationale Skole. Windhoek er hovedstaden i Namibia.

Når jeg skal i skole står jeg op klokken 06:30, tager tøj på og spiser morgenmad. Bagefter pakker jeg min skoletaske og børster tænder. Klokken syv kører mor min lillesøster og mig i skole.

Mine klassekammerater: Det er sjovt at gå i skole. Jeg kan godt lide skolen her. Den er ligesom en dansk skole, der er bare mere sol. Og så er der børn fra hele verden, flest fra Namibia selvfølgelig, men ellers fra alle verdensdele.

Mine yndlingsfag er formning og idræt. Fransk er mit hade-fag. Nok mest fordi jeg ikke er så god til det.

Min bedste ven: Min bedste ven hedder Ryan Callahan. Han kommer fra USA og går i min klasse.

Efter skole: Jeg har fri klokken halv to. Så går jeg til atletik, svømning eller basketball en time. Det er sjovt. Når jeg kommer hjem fra skole ser jeg fjernsyn, spiller computer og leger med mine venner. Jeg skal også nå at lave mine lektier om eftermiddagen. Jeg elsker at stå på mit skateboard. Jeg fik det i julegave sidste år.

Mit yndlingslegetøj: På billedet kan du se mit yndlingslegetøj: Gameboy og Pokémon-kort. Jeg er vild med at spille Gameboy, computerspil og Nintendo. Jeg vil rigtig gerne bytte Pokémonkort. Jeg har alle de første 151 forskellige Pokémoner!

Min livret: Når klokken bliver seks, skal jeg dække bord. Mine livretter er kartoffelmos, gratin, risengrød, pandekager og pariserbøf. Billedet viser min aftensmad, en aften vi fik spaghetti med kødsovs. Det kan jeg også godt lide.

Efter maden leger Lauritz igen eller ser fjernsyn. Klokken 20:00 tager han nattøj på og børster tænder. Nogle gang læser han Jumbobøger inden han falder i søvn.Jeg tror på Gud, tror jeg nok. Jeg beder aftenbøn med min far hver aften.

Mine pligter: Mit vigtigste arbejde er lektier, siger min mor. Jeg skal dække bord hver dag og også tage ud fra bordet. Nogle gange skal jeg også rydde op mit værelse. Jeg slår også græs når det har regnet om sommeren. Vi bor midt i byen, så vores græsplæne er lille.

Når jeg bliver voksen: Jeg vil gerne være kunstner, én der tegner og maler og udstiller. Måske bliver jeg i stedet arkitekt, når jeg bliver stor. Jeg synes også det kunne være sejt at være konstruktør, men det ville være allersjovest at være Pokémon-producent, for så kunne jeg jo få gratis kort. Jeg elsker at bygge modeller med Lego og K’Nex.

Det gør mig ked af det: Jeg bliver ked af det når min far er sur og råber af mig.

Mine kæledyr: Jeg har to skildpadder som kæledyr. De hedder Squirtle og Roxy. Vi fik dem gratis fra en strudsefarm, hvor de havde for mange skildpadder.

Namibias dyr: Der lever mange vilde dyr i Namibia. Her er Lauritz foran et maleri af Namibias vilde katte. Du kender nok løven og leoparden. Men der lever også kattedyr som hedder gepard, serval, caracal og vild kat.

På udflugt: Lauritz var en gang på udflugt med klassen til en naturpark for beskyttelse af geparder. Det er verdens hurtigste dyr. Geparden er en dyreart der er truet af udryddelse, fordi menneskerne har skudt så mange af dem. I naturparken forsøger man at lære mest mulig om geoparder for at hjælpe til med at geparderne overlever. Lauritz’ klasse overnattede i telte på en lejrplads. Om dagen så de geparder og andre vilde dyr.

Ibis: Dette er Lauritz far, Hans Meier Andersen, der har hjulpet os med at få Lauritz’ historie med på Verdensbørn. Hans er dansker og arbejder for u-landsorganisationen Ibis i Namibia. Vil du vide mere om Ibis, og hvad de laver i Namibia, kan du besøge Ibis’ hjemmeside http://www.ibis.dk/.