Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Ida fra Madagaskar
Jeg hedder Ida Nordentoft. Jeg er 9 år. For et år siden flyttede min mor og far, mig og mine to søstre til Madagaskar. Vores hund hedder Milous, og den har jeg fået af min veninde, Sabine.
www.graphicmaps.com
Madagaskar
Madagaskar er både et land og en ø. Idas mor er præst og både moren og faren arbejder for Danmission. De underviser gasserne i Kristendom. Folk på Madagaskar bliver kaldt gassere.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Om morgenen
Jeg bliver vækket hver morgen klokken halv syv. Så står jeg op, går i bad, tager tøj på og spiser morgenmad. For det meste får Ida hjemmelavet yoghurt med frisk frugt og cornflakes til morgenmad. Der findes to steder på hele Madagaskar, hvor man kan købe cornflakes. Heldigt for Ida for hun elsker cornflakes.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Mine kaniner
Inden jeg skal i skole, skal jeg nå at se til mine kaniner. Min far henter nogen gange en stor kurv på markedet med grøntsagsrester til dem. Ida er en rigtig dyreven, så det er hendes arbejde at passe kaninerne og give dem foder og vand. Hun har 16 kaniner, som hele tiden får unger. Idas far er nødt til hele tiden at bygge nye bure, så der er plads til dem alle.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Jeg bliver kørt i skole
Klokken otte bliver Ida og hendes to søstre, Anna og Signe, hentet af familiens hushjælp og kørt i skole i en pousse-pousse. En pousse-pousse er en vogn, der bliver skubbet frem af en mand.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
I skolen
I skolen taler lærerne og eleverne fransk. Ida er næsten lige så god som de andre til fransk, selvom hun kun har boet på Madagaskar et år. Hun kan godt lide at gå i skole, og hun er meget glad for sin lærerinde. Hun underviser Ida i alle fag. Nogle gange giver hun eleverne små gaver, hvis de er gode til deres lektier. Idas skole er mere streng end en dansk skole. Ida skal lære en masse ting udenad, f.eks. digte, tabeller og franske ord.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Min klasse
De laver også sjove ting i skolen. De spiller teater, dyrker sport og tager på udflugter. På billedet kan du se Idas klasse på en skoleudflugt til et dukketeater. På vejen derhen går de og synger en masse sange.
Min bedste veninde
Der går en masse forskellige børn på min skole. Både brune, hvide, sorte og gule. Min bedste veninde hedder Anaïs og går i min klasse. Hun er altid fuld af godt humør. Jeg spiser tit aftensmad hjemme hos Anais. Hendes mor er gasser og hendes far fransk.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Når jeg bliver voksen
Anaïs’ far er pilot, og hendes mor er stewardesse. Derfor er Anaïs tit alene hjemme sammen med hushjælpen.

Når Ida bliver stor, kunne hun godt tænke sig at blive sygeplejerske. Hun vil gerne arbejde i et af verdens fattige lande og hjælpe syge børn.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Min frokostpause
Skolens frokostpause varer 2½ time. Alle børn tager hjem for at spise. Hele Idas familie spiser frokost sammen. De spiser mest brød og leverpostej og andet mad, der ligner det man får i Danmark. Nogen gange har Ida en veninde med hjem til frokost. Så ser de en videofilm eller leger sammen, inden de skal tilbage til skolen igen.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Når jeg kommer hjem
Når Ida kommer hjem fra skole klokken halv seks, er hun som regel meget træt. Hun leger lidt med sine to søstre eller snakker med sin mor og far. Hun skal også lave nogle opgaver i dansk, så hun ikke glemmer sit eget sprog.

Jeg elsker at lege udenfor. Her gør jeg gymnastik i et gummitræ, der står i vores have.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Efter aftensmaden
Efter aftensmaden lægger Ida sig i sin seng med en god bog eller en tegneserie. Nogle gange læser mor eller far højt for hende. Hun må selv bestemme, hvornår lyset skal slukkes, men som regel falder hun hurtigt i søvn efter en travl dag.

Når jeg går i seng, skal jeg huske at trække myggenettet for. Ellers kan jeg blive stukket af myggene og få en sygdom, der hedder malaria.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Min fridag
Hver onsdag har vi fri. Så leger jeg nogle gange med mine veninder, Sabine og Yaël, der bor ved siden af. Men jeg leger mest med mine søstre. Vi læser, tegner, syr, ser video, spiller computer og skriver breve til vores familie i Danmark. Når det er rigtig varmt, bader jeg. Ida kommer også en del på den norske missionsstation, hvor der bor nogle norske piger, som hun går i søndagsskole med.
Ida fra Madagaskar - Verdensbørn
Danmission
Her kan du se vores flotte, hvide bil. Familien har en hushjælp, som ordner alt i huset. Ida skal kun hjælpe med at dække bord til frokosten og så selvfølgelig rydde op efter sig selv. Det er Bjarne og Sophie Nordentoft, Idas far og mor, der har hjulpet os med at få Idas historie med på Verdensbørn. De er danske og arbejder for Danmission i Madagaskar.