- Chanel fra Namibia
- Hej. Jeg hedder Chanel Naris og er 13 år
gammel.
Chanel bor i Namibia i det sydvestlige Afrika sammen med sin
mor, Alexia, sine tre brødre, sin fætter og sin tante Sinty. De bor i Namibias
hovedstad, Windhoek.
- Min familie
- Det er min mor i den hvide bluse bagerst. Hun holder min
lillebror Innocent i favnen. Min storebror Quinton holder vores kat, der
hedder Daewa. Daewa er vores kæledyr.
Min mor hjælper mig med at tage
vigtige beslutninger i mit liv. Hun er min eneste forælder, så hun vil altid
have ret. Hun skal også betale for min uddannelse, så hun vil bestemme, hvad
pengene skal bruges til.
Udover huset i Windhoek har Chanels familie en
gård nordpå i Namibia.
- Vores gård
- I maj måned var der rigtig mange elefanter på vores gård.
De kom for at drikke vand og mad. Jeg synes elefanter er nogle skadedyr, fordi
de spiser og ødelægger vores marker fuldstændig. Men de er alligevel gode nok,
fordi de ikke angriber og dræber mennesker.
Når vi er oppe på farmen,
svømmer vi i en lille inddæmmet dam og leger skjul i skoven. Vi leger også en
leg, der hedder AMAKUS. Den går ud på, at to hold skal ramme hinanden med en
bold, inden man har fået 24 point ved at løbe rundt til forskellige
baser.
- Regn
- Vi er meget glade, når det regner. Så kan vi gøre en
masse ting. Vi kan plante grøntsager: tomater, gulerødder, kartofler og salat.
Og vi kan opsamle vand, som kan bruges, når det igen er tørke.
Namibia
er et meget tørt land. En stor del af Namibia er ørken, hvor det er næsten
umuligt at dyrke noget. Derfor er regntiden meget vigtig for folk i
Namibia.
- Min skole
- Chanel går i 6. klasse. Hun står op klokken seks, går i
bad, tager tøj på, spiser morgenmad og går i skole. Hun er i skole fra klokken
syv til klokken et.
- Mit yndlingsfag
- Mit yndlingsfag i skolen er Natur og Teknik. At lære om
planter, og om hvordan man laver en have. Det synes jeg er spændende, især
hvis man kan få tingene til at gro. Det regner ikke så meget her i Namibia, så
man skal huske at vande sine grøntsager og træer.
- Efter skole
- Når jeg kommer hjem fra skole, vasker jeg min
skoleuniform, spiser frokost, og lægger mig til at sove en times tid. Om
eftermiddagen læser jeg og laver mine lektier. Jeg har også tid til at se
fjernsyn. Mine yndlingsprogrammer er en amerikansk børneserie, der hedder
"Sesame Street" og en sydafrikansk serie, der hedder "Generations".
Jeg
kan også godt lide at høre musik. Mine yndlingsmusikere er Whitney Houston,
Britney Spears, Aqua og Michael Learns to Rock.
- Min livret
- Her spiser jeg min livret. Det er mos af majsmel med
oksekød til. Retten hedder "pap en vleis". Jeg kan også godt lide ris og
kylling med sovs.
- Efter aftensmaden
- Efter aftensmaden skal jeg vaske op. Jeg og mine søskende
hjælper til derhjemme. Jeg plejer at gøre arbejdet indenfor, og drengene gør
arbejdet udenfor i haven. Min tante, som bor hos os, gør for det meste rent.
Når vi besøger vores gård, malker jeg nogle gange køerne. Det er jeg ret god
til!
Chanel går i seng klokken halv ni om
aftenen.
- Min bedste veninde
- Min bedste veninde hedder Ida. Vi går i samme klasse og
bor tæt på hinanden. Hun var lidt misundelig på mig, fordi jeg fik lov til at
tage billeder og tegne og fortælle om livet i Namibia til danske børn. Men hun
var også glad på mine vegne. Det var første gang, jeg prøvede at tage
billeder!
- Min storebror
- Min storebror, Quinton, "lånte" mit kamera og tog en
masse billeder. Her har han taget et af sig selv.
- Mit yndlingslegetøj
- Mit yndlingslegetøj er en bamse, som jeg fik, da jeg blev
født.
Bamsen hedder Axarob. Det betyder "lille
dreng".
- Det gør mig ked af det
- Mange uskyldige mennesker bliver slået ihjel eller
lemlæstet af landminer. Jeg bliver ked af det, når jeg ser folk uden arme og
ben. Nogle gange har jeg ikke lyst til at se TV-avisen, fordi jeg ikke vil se
folk, der er blevet skadet af landminer.
I mange år var der uro og krig i
Namibia. Mange steder ligger der landminer i jorden, som springer i luften,
hvis man kommer til at træde på dem.
- Squatter camps
- En dag tog jeg ud til en "squatter camp" tæt på, hvor vi
bor. Jeg tog billedet for at vise, hvordan mange børn i Namibia
lever.
En "squatter camp" er et område, hvor folk bor ulovligt. De
bygger huse af jernplader og træ, hvor der er plads. Det er meget fattige
mennesker, der bor der, så de har ikke altid råd til at sende deres børn i
skole. "Squatter campen" hedder "Babylon 5", og ligger i udkanten af Katutura,
der er et meget fattigt område i Windhoek. Det er også her, der bor flest
sorte namibiere. De fleste hvide namibiere bor i de rige områder i byen i
store huse.
- Når jeg bliver voksen
- Mænd slår kvinder, når de er fulde. Når de kommer hjem
fra arbejde, går de i gang med at slå deres koner og kærester, og det giver en
dårlig indflydelse på deres børn. Jeg bliver meget ked af det, når jeg hører
om mænd, der slår børn.
Jeg vil gerne være dommer, når jeg bliver
voksen. Jeg vil nemlig gerne hjælpe børn og kvinder, der er blevet slået,
voldtaget eller misbrugt på andre måder. Det sker der alt for meget af i
Namibia i dag.
- Det gør mig glad
- Jeg elsker at tegne og skrive små breve til mine brødre
og min bedstemor. Jeg bliver glad, når de bliver glade for brevene. Her har
jeg tegnet en familie. Når jeg ser en familie sammen, bliver jeg glad – især
hvis børnene er glade.
Jeg vil gerne have pennevenner i Danmark, så jeg
også kan lære noget om, hvordan børn har det i Danmark.
Hvis du kunne tænke
dig at skrive sammen med Chanel, skal du skrive til denne adresse: Chanel
Naris, P.O. Box 24236, Windhoek, Namibia, Afrika. Skriv på
engelsk.
- Ibis
- Det er Hans Andersen, der har hjulpet os med at få
Chanels historie med på Verdensbørn. Hans er dansker og arbejder for
u-landsorganisationen Ibis i Namibia. Vil du vide mere om Ibis, og hvad de
laver i Namibia, kan du besøge Ibis’ hjemmeside http://www.ibis.dk/.