Chanel fra Namibia
Hej. Jeg hedder Chanel Naris og er 13 år gammel.

Chanel bor i Namibia i det sydvestlige Afrika sammen med sin mor, Alexia, sine tre brødre, sin fætter og sin tante Sinty. De bor i Namibias hovedstad, Windhoek.
Namibia
Den røde pil peger på landet Namibia.
Landkort fra http://www.graphicmaps.com/
Min familie
Det er min mor i den hvide bluse bagerst. Hun holder min lillebror Innocent i favnen. Min storebror Quinton holder vores kat, der hedder Daewa. Daewa er vores kæledyr.

Min mor hjælper mig med at tage vigtige beslutninger i mit liv. Hun er min eneste forælder, så hun vil altid have ret. Hun skal også betale for min uddannelse, så hun vil bestemme, hvad pengene skal bruges til.

Udover huset i Windhoek har Chanels familie en gård nordpå i Namibia.
Vores gård
I maj måned var der rigtig mange elefanter på vores gård. De kom for at drikke vand og mad. Jeg synes elefanter er nogle skadedyr, fordi de spiser og ødelægger vores marker fuldstændig. Men de er alligevel gode nok, fordi de ikke angriber og dræber mennesker.

Når vi er oppe på farmen, svømmer vi i en lille inddæmmet dam og leger skjul i skoven. Vi leger også en leg, der hedder AMAKUS. Den går ud på, at to hold skal ramme hinanden med en bold, inden man har fået 24 point ved at løbe rundt til forskellige baser.
Regn
Vi er meget glade, når det regner. Så kan vi gøre en masse ting. Vi kan plante grøntsager: tomater, gulerødder, kartofler og salat. Og vi kan opsamle vand, som kan bruges, når det igen er tørke.

Namibia er et meget tørt land. En stor del af Namibia er ørken, hvor det er næsten umuligt at dyrke noget. Derfor er regntiden meget vigtig for folk i Namibia.
Min skole
Chanel går i 6. klasse. Hun står op klokken seks, går i bad, tager tøj på, spiser morgenmad og går i skole. Hun er i skole fra klokken syv til klokken et.
Mit yndlingsfag
Mit yndlingsfag i skolen er Natur og Teknik. At lære om planter, og om hvordan man laver en have. Det synes jeg er spændende, især hvis man kan få tingene til at gro. Det regner ikke så meget her i Namibia, så man skal huske at vande sine grøntsager og træer.
Efter skole
Når jeg kommer hjem fra skole, vasker jeg min skoleuniform, spiser frokost, og lægger mig til at sove en times tid. Om eftermiddagen læser jeg og laver mine lektier. Jeg har også tid til at se fjernsyn. Mine yndlingsprogrammer er en amerikansk børneserie, der hedder "Sesame Street" og en sydafrikansk serie, der hedder "Generations".

Jeg kan også godt lide at høre musik. Mine yndlingsmusikere er Whitney Houston, Britney Spears, Aqua og Michael Learns to Rock.
Min livret
Her spiser jeg min livret. Det er mos af majsmel med oksekød til. Retten hedder "pap en vleis". Jeg kan også godt lide ris og kylling med sovs.
Efter aftensmaden
Efter aftensmaden skal jeg vaske op. Jeg og mine søskende hjælper til derhjemme. Jeg plejer at gøre arbejdet indenfor, og drengene gør arbejdet udenfor i haven. Min tante, som bor hos os, gør for det meste rent. Når vi besøger vores gård, malker jeg nogle gange køerne. Det er jeg ret god til!

Chanel går i seng klokken halv ni om aftenen.
Min bedste veninde
Min bedste veninde hedder Ida. Vi går i samme klasse og bor tæt på hinanden. Hun var lidt misundelig på mig, fordi jeg fik lov til at tage billeder og tegne og fortælle om livet i Namibia til danske børn. Men hun var også glad på mine vegne. Det var første gang, jeg prøvede at tage billeder!
Min storebror
Min storebror, Quinton, "lånte" mit kamera og tog en masse billeder. Her har han taget et af sig selv.
Mit yndlingslegetøj
Mit yndlingslegetøj er en bamse, som jeg fik, da jeg blev født.
Bamsen hedder Axarob. Det betyder "lille dreng".
Det gør mig ked af det
Mange uskyldige mennesker bliver slået ihjel eller lemlæstet af landminer. Jeg bliver ked af det, når jeg ser folk uden arme og ben. Nogle gange har jeg ikke lyst til at se TV-avisen, fordi jeg ikke vil se folk, der er blevet skadet af landminer.
I mange år var der uro og krig i Namibia. Mange steder ligger der landminer i jorden, som springer i luften, hvis man kommer til at træde på dem.
Squatter camps
En dag tog jeg ud til en "squatter camp" tæt på, hvor vi bor. Jeg tog billedet for at vise, hvordan mange børn i Namibia lever.

En "squatter camp" er et område, hvor folk bor ulovligt. De bygger huse af jernplader og træ, hvor der er plads. Det er meget fattige mennesker, der bor der, så de har ikke altid råd til at sende deres børn i skole. "Squatter campen" hedder "Babylon 5", og ligger i udkanten af Katutura, der er et meget fattigt område i Windhoek. Det er også her, der bor flest sorte namibiere. De fleste hvide namibiere bor i de rige områder i byen i store huse.
Når jeg bliver voksen
Mænd slår kvinder, når de er fulde. Når de kommer hjem fra arbejde, går de i gang med at slå deres koner og kærester, og det giver en dårlig indflydelse på deres børn. Jeg bliver meget ked af det, når jeg hører om mænd, der slår børn.

Jeg vil gerne være dommer, når jeg bliver voksen. Jeg vil nemlig gerne hjælpe børn og kvinder, der er blevet slået, voldtaget eller misbrugt på andre måder. Det sker der alt for meget af i Namibia i dag.
Det gør mig glad
Jeg elsker at tegne og skrive små breve til mine brødre og min bedstemor. Jeg bliver glad, når de bliver glade for brevene. Her har jeg tegnet en familie. Når jeg ser en familie sammen, bliver jeg glad – især hvis børnene er glade.

Jeg vil gerne have pennevenner i Danmark, så jeg også kan lære noget om, hvordan børn har det i Danmark.
Hvis du kunne tænke dig at skrive sammen med Chanel, skal du skrive til denne adresse: Chanel Naris, P.O. Box 24236, Windhoek, Namibia, Afrika. Skriv på engelsk.
Ibis
Det er Hans Andersen, der har hjulpet os med at få Chanels historie med på Verdensbørn. Hans er dansker og arbejder for u-landsorganisationen Ibis i Namibia. Vil du vide mere om Ibis, og hvad de laver i Namibia, kan du besøge Ibis’ hjemmeside http://www.ibis.dk/.