På lærermenuen præsenteres undervisningsmaterialer og artikler medbeskrivelser, metoder og idéer om globale og interkulturelle emner. En del har vi selv udviklet, en del er overtaget fra bl.a. Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningssider, EVAM samt Global.dk. Nogle er gamle materialer men vi har fornyet links og kun bibeholdt dem vi stadig finder inspirerende og anvendelige.

Noget materiale indgår i større samlinger, f.eks. Global Undervisning og Globale temaer til ungdomsuddannelserne. De ligger imidlertid også samlede under Materialesamlinger i lærermenuen.

Anvend søgefunktionen hvis du mangler bestemte emner etc.

Projektarbejde

- en arbejdsmetode.

Projektarbejdsformen er oprindeligt udviklet til studier på universitetsniveau, og er på mange måder en krævende arbejdsform. Dens styrke er, at den tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed. Dens svaghed er at den kræver stor selvstændighed hos eleverne.

Den er således primært brugbar i overbygningen og ungdomsuddannelserne.

Af Ellen Farr

 

Projektarbejdsformen er en metode blandt flere. Når man som underviser planlægger et forløb, er det en af de metoder, man kan vælge at benytte sig af. Ud fra et aktuelt bestik af klassens situation og af det, man skal arbejde med.

Projektarbejdsformens styrke er, at den tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed. Det er eleverne selv, der formulerer de spørgsmål, de gerne vil have svar på. Med udgangspunkt i arbejdsspørgsmålene kan eleverne lære at orientere sig i informationsjunglen, de kan lære at forholde sig kritisk til informationer fra forskellige kilder samt at bearbejde informationerne til en fremlæggelse.

Projektarbejdsformens svaghed/sårbarhed er, at den kræver stor selvstændighed hos eleverne, og det er ikke altid denne selvstændighed er til stede i en klasses aktuelle liv. Man skal også som lærer vænne sig til, at eleverne arbejder i mange forskellige retninger, og læreren må ofte springe til uden den store forberedelsestid.

Projektarbejdsformen er oprindeligt udviklet til studier på universitetsniveau, og er på mange måder en krævende arbejdsform, som man nok skal bruge et helt folkeskoleforløb til at lære sig. Her er arbejdsformen beskrevet i sin helhed, men der kan være gode grunde til at vælge, at ens klasse i indeværende skoleår koncentrerer sig særligt om enkelte af faserne i projektarbejdsforløbet.

 
Oversigt
 
 

Organisering
Arbejdsspørgsmål
Informationssøgning

  Bearbejdelse af informationer
Fremlæggelse
Evaluering
 
Organisering

Nogle elever vil have det bedst med at lave deres første projekter alene, i tæt kontakt med læreren. Når de så er fortrolige med de enkelte faser i projektarbejdsformen, kan de arbejde i grupper.

Eleverne kan have svært ved at overskue at samarbejde med flere end et par stykker. Når gruppearbejdet går godt, kan eleverne få den værdifulde oplevelse, at man kan gøre brug af hinandens forskellige resurser. I informationssøgningen og bearbejdelsen kan de hurtigere få overblik over mange forskellige informationer og deres brugbarhed i forhold til det valgte arbejdsspørgsmål. Men de skal oftest have hjælp til det. Det vender vi tilbage til.

Til top

Arbejdsspørgsmål

Der er stor forskel på, hvor gode elever og deres klasser er til at undre sig. Evnen til at undre sig er afgørende for, hvordan man skal organisere den fase, hvor eleverne formulerer deres arbejdsspørgsmål. Det følgende skal læses som nogle få blandt mange mulige måder at starte projektet på.

I indskolingen må emnerne gerne være meget konkrete, og det er især på disse klassetrin vigtigt at tilgodese alle kompetencer. Et godt bud er at starte med en materialekuffert-saml selv ting sammen eller se om dit pædagogiske center har nogen til udlån Hver elev kan herefter få til opgave at fortælle de andre elever om en enkelt af de ting, kufferten har og evt giver om det pågældende land og dets befolkning.

På mellemtrinnet er mange elever fortsat gode til at undre sig, og har nu også opnået et udsyn, der gør dem i stand til at stille mere abstrakte spørgsmål. Også her er der fordele ved, at hele klassen arbejder under samme overordnede tema, og hver elev derpå undersøger et delaspekt. Det overordnede tema kan være et land, (se feks.under materialesamlinger på menuen Global undervisning nr.7 "lande som undervisningsemne" ) eller det kan være en problemstilling (menneskers samliv med naturen, børns vilkår, familien, døden osv.).

Med et overordnet tema har læreren mulighed for at planlægge fælles input til eleverne i forløbet. Det kan være en film, en skønlitterær oplæsning eller en ekskursion. I første omgang gælder det bare om at prikke til elevernes forhåndsviden, så de kan finde noget gods at formulere arbejdsspørgsmål ud fra. Det er tit en positiv overraskelse for eleverne at erfare, hvor meget de ved. Snakken kan udvides med spørgsmål til, hvor de har deres oplysninger fra. Det kan bruges som en opvarmning til, hvor man kan hente informationer senere i projektarbejdet.

Ideerne til arbejdsspørgsmål kan samles på tavlen, hvorefter eleverne vælger, hvilke spørgsmål de vil arbejde med. De spørgsmål, der ender med at bliver valgt, kan overføres til et stort ark papir, så de forskellige grupper ved, hvad de andre arbejder med, og derved lettere kan gøre brug af hinandens viden.

Det er vigtigt, at læreren hjælper eleverne med at stille spørgsmål, som de selv kan finde informationer om og derved oplever selv at finde svar på. Et arbejdsspørgsmål er pædagogisk godt, hvis det lader sig belyse ud fra elevernes egne undersøgelser og ikke lader sig besvare med absolutte tal.

Til top

Informationssøgning

Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at information kan søges gennem meget forskelligartede kilder. Alt efter klassetrin kan man starte informationssøgningen med at lave et fælles idémylder til informationskilder.

Eleverne kan nemt fare vild i informationssøgningen. Derfor består udfordringen i at holde sig på den kurs, ens arbejdsspørgsmål udstikker. Jo mere præcis arbejdsspørgsmålet er, jo nemmere finder man frem til de informationer, der findes.

Den pædagogiske udfordring i informationssøgningen består i at lære eleverne at stille kvalificerede spørgsmål, så de skaffer sig de nødvendige informationer at arbejde med. Og informationerne skal vel at mærke skaffes i form af data - ikke konklusioner, for dem skal eleverne selv foretage.

Næste udfordring ligger i at få overblik over informationerne og lære hurtigt at vurdere, om en bog, internetadresse eller brochure kan bruges. Her kan eleverne opleve styrken ved at arbejde flere sammen. Alle elever får besked på at finde et materiale om arbejdsspørgsmålet (bøger, artikler, fotos, artikler, brochurer, internetudskrifter etc.) og forbereder en præsentation for resten af gruppen. De skal ikke gå i dybden med materialets indhold, men fortælle, hvad man kan få at vide om materialet ved at kigge på omslag, indholdsfortegnelse og fotos.

Hvis eleverne vælger at søge informationer hos resursepersoner, bør de forberede sig grundigt. De bør ikke spilde folks tid med spørgsmål, som de kunne have fået besvaret på deres eget bibliotek. Det er en god øvelse for eleverne at lære at præsentere sig selv og sit spørgsmål over for en fremmed, men oplevelsen kan ende dårligt, hvis den, de kontakter, føler sig misbrugt.

Til top

Bearbejdelse af informationer

Når materiale og informationer er indsamlet, skal det hele samles, sorteres og vurderes for at finde frem til, hvilke af materialerne der er relevante til besvarelse af arbejdsspørgsmålene, og hvilke der ikke kan bruges.

I denne fase skal eleverne hjælpes til at holde fokus på deres arbejdsspørgsmål. Måske er det nødvendigt at søge yderligere informationer. Det er væsentligt, at eleverne i denne fase har tid til og ser værdien i at fordybe sig i materialet. I denne fase ligger den store udfordring i gruppearbejdet. Eleverne skal oftest hjælpes til at bruge hinanden til at diskutere de informationer, de finder. Denne proces er helt central i projektarbejdet, men den er også svær, fordi elever oplever informationer, som oftest er formidlet af voksne, som sandheder. Eleverne skal lære, at der kan være flere sandheder om den samme sag, men at sandheden afhænger af, hvem der ser den. Jo mere eleverne er i stand til at bruge hinanden til at spørge ind i informationerne, jo mere erkender de også. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at en god opgave kan bestå af lige så mange spørgsmål som svar. Det er også noget, der sætter krydderi på fremlæggelsen.

Til top

Fremlæggelse

Det er en fordel, at klassen allerede tidligt i forløbet snakker om, hvordan man kan fremlægge projektarbejdet. Fremlæggelsen afhænger af det valgte arbejdsspørgsmål, gruppernes lyster og evner, samt af de indsamlede materialer og informationer, og kan foregå på mange måder. Her kan man igen gøre brug af et idémylder:

  • Hvem kan man fremlægge for - en naboklasse, ældreklubben, lokale grupper med interesser, der relaterer sig til emnet osv.
  • Hvor kan man fremlægge - i hjemkundskabslokalet, i skoven, på det lokale bibliotek osv.
  • Hvilken ramme - Publikum inviteres på museumsbesøg, på en rejse med guide, til en skoletime, på filmoptagelser osv.
  • Hvilke medier - Oplæsning af digte eller noveller, plancher eller skulpturer, foredrag med eller uden overheads, lysbilleder, videoklip, smagsprøver på mad og drikke, dramatiske fremstillinger, fysiske øvelser, artikler i skolens avis, en billedbog til indskolingen m.m.

Til top

Evaluering

Et helt centralt formål med at vælge projektarbejdsformen er at lære eleverne at orientere sig i informationsjunglen, forholde sig kritisk til informationer fra forskellige kilder samt at bearbejde informationerne til en fremlæggelse. Derfor kan evalueringen også tage udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvilke materialer var gode/dårlige og hvorfor?
  • Fandt eleverne informationer, de ikke troede på? Hvilke og hvorfor?
  • Fandt eleverne informationer, der overraskede dem? Hvilke og hvorfor?
  • Var det gode spørgsmål, de havde fået stillet sig selv? Hvorfor/Hvorfor ikke?
  • Hvorfor havde de valgt denne fremlæggelsesform? Hvordan fungerede den i forhold til emnet og målgruppen?
  • Hvad synes resten af klassen om fremlæggelsen?
  • Hvad lærte eleverne af det samlede forløb? I forhold til deres oprindelige arbejdsspørgsmål?
  • Hvad var svært? Hvad gik nemt?
  • For de yngste, og i de tilfælde hvor forløbet ikke har været let, kan læreren evaluere med eleverne eller grupperne enkeltvis.

Til top

Vi anbefaler

De bedste nyheder