På lærermenuen præsenteres undervisningsmaterialer og artikler medbeskrivelser, metoder og idéer om globale og interkulturelle emner. En del har vi selv udviklet, en del er overtaget fra bl.a. Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningssider, EVAM samt Global.dk. Nogle er gamle materialer men vi har fornyet links og kun bibeholdt dem vi stadig finder inspirerende og anvendelige.

Noget materiale indgår i større samlinger, f.eks. Global Undervisning og Globale temaer til ungdomsuddannelserne. De ligger imidlertid også samlede under Materialesamlinger i lærermenuen.

Anvend søgefunktionen hvis du mangler bestemte emner etc.

Geografi gør verden større

Denne artikkel behandler emner som globalisering, fremmede kulturer, ressourcer, miljø, internationale konventioner som væsentlige dele af geografiundervisning.

Globalisering er tidens trend, og vi mærker den alle i hverdagen, uanset om det er terroraktioner, internationale handelsregler eller miljøkatastrofer, vi er vidner til. At følge med i nyhedsstrømmen kræver både viden og forståelse, der rækker udover Danmarks grænser. De opvoksende generationer vil vokse op med en bevidsthed som verdensborgere, og den skal de klædes på til. De skal kort sagt have ”globale kompetencer”.

Af Ellen Farr

Image

Indhold

- Globalt perspektiv
- Fremmede kulturer
- Jordens ressourcer
- Miljø
- Internettet
- Internationale konventioners baggrund
- Derfor geografi
 
Globalt perspektiv

De tider hvor geografiundervisningen handlede om udenadslære af navne på stater, hovedstæder og floder er for længst forbi. I dag ligger fokus på at forstå den verden, der er omkring os. Og det bliver bestemt ikke blevet mindre vigtigt fremover, da kravet om viden om internationale forhold blot vil vokse.
Terroraktionen 11. september 2001 var et meget konkret eksempel på en begivenhed, der fik globale konsekvenser og forplantede sig i vores del af verden som skelsættende. En begivenhed, der i første omgang fik den vestlige verden til at se alting i sort og hvidt. Ond og god. Fire tusinde døde i New York betød mere end de millioner af døde i krigen i Congo eller i Irak. Hvorfor? Hvad er det for nogle sammenhænge, der ligger bag? Og som gør at virkeligheden meget sjældent kan tegnes op i sort og hvidt. Hvorfor berører det os mere, at det er amerikanere som dør? Er det fordi vi ikke hører om menneskene i Congo eller Afghanistan. Om hvordan deres hverdag leves, og hvilke drømme de har for dem selv og deres børn.
I danske medier kan man godt forledes til at tro, at verden består af Danmark, EU og USA. Og begivenheder i resten af verden har ofte hovedvægten på de danskere, som er derude, f.eks. under tsunamien eller et flystyrt. Som om deres skæbne er vigtigere end de mange lokale , som berøres af katastrofen.

Resten af verden optræder oftest som korte eksotiske historier fra ”de varme lande” eller handler om ulykker som krig, hungersnød, undertrykkelse eller naturkatastrofer, Men resten af verden har meget mere at byde på end det. Og det er her, at en kvalificeret undervisning i geografi kan gøre en forskel. Nemlig, at tegne det baggrundstæppe, som er nødvendigt for at forstå kompleksiteten af den verden vi lever i. Og som kan give lyst til at engagere sig i den.

Til indhold
Fremmede kulturer

Det er ikke nok kun at have øje for og forståelse af sin egen kultur. Det er efterhånden blevet en bydende nødvendighed også at kunne forstå og sætte sig ind i andre kulturer. Af flere grunde:
For det første er det vigtigt - åbent og nysgerrigt - at kunne møde mennesker, der gør ting på en anden måde end én selv. I første omgang fordi det er spændende, men også fordi det åbner ens verden udadtil. Det kræver grundlæggende tryghed – og den tryghed kræver viden. En basal viden og forståelse af, at alt hvad der er anderledes ikke behøver at være hverken forkert eller truende. Og det er uanset, om man rejser ud i verden og møder fremmede kulturer eller de kommer til en, hvor man bor og lever.
For det andet giver det anledning til selvreflektion i forhold til den kultur, man selv lever i. Hvorfor gør vi, som vi gør? Og kunne det gøres anderledes og måske bedre? Hvordan takler vi døden, og hvordan gør de i Nepal? Hvordan forholder vi os til religion, og hvad gør de i Afrika? Hvordan hjælper vi hinanden, og hvordan gør de på Grønland? Og bliver man faktisk lykkeligere af at have et køleskab? Der er masser af store spørgsmål på et basalt menneskeplan, hvor mange ting på den ene side er ens, men samtidig er der så mange forskellige måder at leve et liv på.
At lære om fremmede kulturer er også en vigtig del af geografiundervisningen, og den er bestemt ikke blevet mindre af, at indvandringen af mennesker med andre kulturer stiger støt. I stort set hver en dansk skole sidder i dag elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Nogle steder giver det store vanskeligheder og andre steder giver det mulighed for at åbne undervisningen ud mod verden. Vi mener, at det er vigtigt, at der er de basale kundskaber tilstede, der kan gøre dette kulturmøde til noget positivt og lærerigt for alle parter! At undgå fordomme og unødvendige konflikter, der kan føre til fremmedhad og racisme fra begge sider, er en væsentlig forudsætning for, at vores demokrati kan fungere ordentligt.
Men også når man drager på langfart ud i verden, er viden vigtig, og rejselysten hos danskerne ser ikke ud til at blive mindre. Det er en god ballast at have med uanset, om man rejser på egen hånd eller på en planlagt chartertur. Hvis ikke man har en fornemmelse af, hvad kulturen indeholder, der hvor man rejser hen, kommer man ofte lige så ”tomhovedet” hjem, som man tog afsted. Det man møder vil så blot forekomme at være besynderlige eksotiske oplevelser – helt revet ud af den sammenhæng, de eksisterer i.
Konkret viden er en forudsætning, hvis man vil undgå overfladiske og nedsættende generaliseringer, der blot gør ens verdenssyn meget snævert.

Til indhold
Jordens ressourcer

Vi har ikke uanede ressourcer til rådighed på jorden, men hvad er det egentlig vi har? Og hvordan er de fordelt? Mange fattige lande har store mængder af ressourcer i deres land, men er fortsat fattige. Den måde ressourcefordelingen og –udvindingen finder sted bør også være grundviden for ethvert skolebarn. Det er her den grundlæggende viden om verdensøkonomien starter. Og når man senere skal forholde sig til oliepriser på verdensmarkedet, diamantudvinding i Afrika eller EU's landbrugspolitik på det politiske plan, så har man i det mindste en grundindsigt i de sammenhænge.
Allerede nu – og den diskussion vil ikke blive mindre væsentlig fremover – ved vi, at en del naturressourcer findes i begrænsede mængder, og at vi derfor skal spare på dem og genanvende så meget som muligt. Der er vist ikke mange børn, der vokser op i dag uden at høre om genbrug, men det stadig vigtigt, at de får den grundlæggende viden om jorden, og hvorfor vi skal passe på forbruget af ressourcerne.

Til indhold
Miljø

Miljøkatastrofe er et – desværre – ofte benyttet ord i avisoverskrifter. Men hvad er det vi gør ved miljøet? Og hvorfor er det ikke nok at vi gør noget ved i vores egen kommune eller i vores eget land? De store globale sammenhænge er essentielle, når vi snakker om at forbedre miljøet – eller blot undgå forværringer. De giftstoffer, der slippes ud, kan lande langt fra den skorsten, de slippes ud af. Sprænger et atomkraftværk i luften er det ikke kun nærmeste nabo, der bliver berørt. Problemer omkring forurening og ozonlag, er desværre stadig vigtig viden for skolebørn. Og viden om at når regnskoven i Sydamerika fældes, så har det konsekvenser for mennesker på hele jorden.
Forurening og klimaforandringer hænger sammen, og forandringer kan kun skabes, hvis også de opvoksende generationer kender de grundlæggende forudsætninger. Og ved at miljøforurening er grænseoverskridende.

Til indhold
Internettet

Man kan hente meget viden på internettet, men viden alene giver ingen stor forståelse. I en meget fraktioneret verden er det yderst vigtigt ,at der bliver taget hånd om de grundlæggende sammenhænge. Og det er en af folkeskolens vigtigste opgaver. At skabe en forståelse og indsigt, der kan bruges som basis livet igennem. Når børnene senere skal ud og søge informationer skal de have nogle grundlæggende redskaber og metoder at gøre det med. Når du søger på nettet, skal du vide hvad du leder efter. Det kræver simpelthen en basisviden at stille de rigtige spørgsmål. Så nettet vil aldrig kunne stå alene som tilgang til verden omkring os.
Men det kan bruges til meget. På globalskole.dk lægger vi stor vægt på at være med til at sikre at al den viden ikke kun formidles til os gennem danske iagttagere, men at danskere også får adgang til sydstemmer og information fra andre steder i verden. Og dermed bliver præsenteret for andre synsvinkler end den vestlige. Her vil vi arbejde for at skaffe så mange kontakter ud som muligt, så mange links til film og websites fra andre lande. Gennem Ngo'er som har partnere rundt om i verden, gennem egne rejser og kontakter ude, kan vi få informationer og synspunkter, som vi formidler videre gennem vores hjemmeside. Men det er jo stadig sådan, at størstedelen af verdens befolkning ikke har adgang til internettet. Faktisk har over halvdelen ikke engang prøvet at tale i en telefon, derfor er det stadig formidlet viden gennem udsendte journalister eller udviklingsarbejdere som websitet og internettet generelt viderebringer.Det vigtigt, at eleverne forstår dette og den begrænsning, det stadig giver for vores opfattelse af den vide verden, men også den enorme åbning til verden, vi har i dag i forhold til for blot en generation siden.

Til indhold
Internationale konventioners baggrund

Vi skal næsten dagligt forholde os til alle mulige internationale regelsæt og konventioner, og det kræver en viden om verdens lande og virkelighed. Når Verdenshandelsorganisationen WTO beslutter nye regelsæt skal vi som borgere i et demokrati have de nødvendige forudsætninger til at sætte os ind i baggrunden og selvstændigt kunne vurdere konsekvenserne. Dansk roesukker subsidieres og sælges billigere end rørsukker fra mange fattige lande. I 2008 har Danmark lovet at stoppe denne særstøtte, som blot er en af mange uretfærdige ordninger i det internationale samarbejde, men det sker kun meget gradvist og ikke særlig helhjertet.
Den bevidste forbruger er et andet eksempel. At kunne købe ind og undgå at støtte børnearbejde, underbetalt arbejdskraft eller miljøforurening forudsætter, at man har en generel viden om den verden vi lever i.

Til indhold
Derfor geografi

Mange af disse emner vil overlappe med eksempelvis historie, biologi og samfundsfag, men det er stadig geografiundervisningen, der leverer forudsætningerne for at forstå de andre fag – samt tilfører den internationale dimension eller det globale perspektiv, som er et krav i skolen i dag, og som moderne mennesker ikke kan klare sig uden.

Til indhold

Vi anbefaler

De bedste nyheder